Hen hvor kirkekaffen gror

I 2023 fik vi støtte fra Udenrigsministeriets pulje til oplysning og engagement (OpEn) til et projekt med titlen "Hen hvor kirkekaffen gror".

Projektet er bygget op om ti fortællinger om ti personer i kaffelandsbyen El Coyolar i Nicaragua.

Fortællinger er fortalt på engangskaffekopper, hæfter og digitalt. Vi har også afholdt foredrag i foreninger, kirkerne og på højskoler. Vi tager stadig ud over fortæller (se beskrivelsen af foredraget her). 

 I det følgende er de ti fortællinger. 

Pedro

Han har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen

Pedro er daglejer i El Coyolar, og han er far til en datter på syv år og nyfødte tvillinger. Han har hjulpet til under kaffehøsten, og han bor med sin familie i et hus, som han har fået stillet til rådighed af én af de lokale kaffebønder. Pedro har boet og arbejdet i El Coyolar i tre år som løsarbejder, og han synes især, at det er dyrt at købe mælk til tvillingerne.

Mange landarbejdere arbejder mere eller mindre fast for én jordejer, men efterspørgslen på arbejdskraft er meget sæsonafhængig. De mindre kaffebønder bruger ofte lokale daglejere til kaffehøsten, men de tilkalder også familiemedlemmer, der bor længere væk.

Der er flere kaffeplukkere, der tager til Costa Rica i disse år for at plukke kaffe, fordi lønnen er bedre. Det giver de plukkere, der er tilbage mulighed for at tjene en bedre løn. Nogle gange helt op til 15 US-dollars pr. dag.

Susana

Hendes hus er renoveret med penge fra USA 

Susanas dyrker selv kaffe, mens hendes bror og svigersøn begge arbejder i USA. Hendes bror rejste for mange år siden, og svigersønnen tog turen for et år tilbage.

Migrationen fylder meget i økonomien, i familielivet og i bevidstheden i El Coyolar. Susanas svigersøn har efterladt to døtre på syv og to år, som stadig bor i landsbyen med Susanas datter, mens han har haft job i køkkenet hos KFC og været opvasker.

Turen til USA med en "coyote" koster mellem fire til fem tusind dollars, og det vrimler med historier om overgreb og svindel. Men der er også fortællinger om drømme, der er blevet til virkelighed, og Susanas svigersøn forsørger både familien i El Coyolar samtidig med, at han betaler af på det lån, han tog for at finansiere rejsen.

Ud af 1,6 millioner familier i Nicaragua modtager 850.000 familier penge fra relationer i udlandet.  

Ariana

Hun vil gerne være skolelærer, når hun bliver voksen 

Ariana går i 4. klasse i El Coyolar. Der er oftest kun én eller to lærere på hver skole, så der er undervisning på flere klassetrin samtidigt. Hvis klasseværelset ikke kan bruges, fordi det er i for dårlig stand, underviser lærerne på skift hjemme hos børnenes forældre, indtil det er repareret.

Der er undervisningspligt i Nicaragua, men ikke alle når at begynde til tiden, og mange dropper ud i løbet af skoleåret. De må derfor starte igen på det samme klassetrin.

I skolen har Ariana sprog og litteratur, matematik, naturvidenskab, socialvidenskab og gymnastik. Hun holder mest af gymnastik, som foregår på pladsen uden for, når det ikke regner og ellers i klasselokalet.

Hun vil gerne i mellemskolen og læse videre, når hun bliver voksen.

Alba

Hun sørger for bøger til børn

På byens lokale børnebibliotek sørger Alba for, at børnene kan læse og låne bøger om den lokale kultur og historie. Biblioteket har eksisteret i 12 år med midler fra Danmark. Der er ikke mulighed for ret mange fritidsaktiviteter for børn og unge i El Coyolar, hvor det mest er radio, TV og mobiltelefoner, der optager fritiden.

Børnebiblioteket er drevet af den nationale organisation "Libros para el Niño", der betyder "bøger til børn". Organisationen sørger for at skaffe nye bøger og reparere de gamle, og den driver et forlag, som har fokus på den lokale kultur og historie.

Børnebiblioteket samarbejder med de lokale folkeskoler, hvor børnene går fra 0. til 6. klasse. Formålet er at stimulere børnenes lyst til at læse.

Alba har passet biblioteket i seks år. 

Antonio

Han sørger for vandet

Antonio står op hver morgen og åbner for vandet klokken 5.00, så El Coyolars beboere kan have vand i hanerne. Vandet kommer fra bjergene og løber gennem en tre kilometer lang slange til vandtanken, som Antonio har passet siden 1995. Der findes et stor net af slanger, som ikke alle er lige tætte. Derfor lukket Antonio for vandet hver aften, når han går i seng.

Ligesom mange andre i El Coyolar er Antonio ud over at være formand på ét af de lokale vandværker også kaffebonde. Selve vasken af de afskallede bønner kræver meget vand, og processen forurener vandet med det såkaldte "honningvand", som er slim fra kaffebønnerne. Der bliver arbejdet meget med at minimere spild af vand, og man laver forsøg med at bruge "honningvandet" til gødning. 

Andrés

Han tørrer selv sin kaffe

Andrés har bygget en tunnel af plastik, så han selv kan tørre bønnerne, når de er blevet håndhøstede. På den måde kan han sikre kvaliteten, når han sorterer, afskaller, gærer og vasker, så hans kaffe kan klare sig i konkurrencen med det stigende udbud af kaffe på verdensmarkedet.

Det er sorten Robusta, som typisk bliver dyrket i Vietnam, Afrika, Brasilien og Indunesien, som Andrés kaffebønner i El Coyolar er oppe imod. Robusta er en mere hårdfør kaffe, som vokser hurtigt og er mere resistent over for eksempel tørke. Den kan dyrkes på lavere liggende områder og ofte i meget store plantager.

Andrés Arabicabønner vokser langsomt, i mindre plantager og med skyggetræer. Smagen bliver anset for at være finere end konkurrenten.

Freddy

Han hjælper de syge

Freddy er uddannet sygeplejerske og arbejder på sundhedsklinikken i El Coyolar. Der er cirka 50 beboere forbi hver dag med alt fra for højt blodtryk, diabetes, osteoporose, denguefeber, malaria, nyrelidelser, tuberkulose og lungebetændelse.

Freddy taler meget om forebyggelse, og han skælder ud over kvaliteten af den mad, befolkningen spiser, som han kalder skodmad.

Sundhedsklinikken står til rådighed for cirka 6000 personer og bliver drevet af sundhedsministeriet i El Coyolar. Ud over Freddy er der tilknyttet en studerende og en læge, som kommer fra La Dalia et par gange om ugen.

Noget medicin bliver uddelt gratis til patienterne, mens resten bliver udleveret fra apoteket på recept. En del af arbejdet handler om graviditetskontrol og barsel, og tidligere var der tilknyttet frivillige jordemødre, som hjalp ved pludselige hjemmefødsler. I dag foregår de fleste planlagte fødsler på hospitalet i La Dalia 20 km væk.

Richard

Han er en kaffebonde, der dyrker kakao

Richard har en flot kaffeplantage i El Coyolar, hvor han også dyrker kakao. Hvis kaffehøsten slår fejl, kan kakaotræerne supplere hans indtægt. En anden fordel ved kakao er, at den modner løbende hen over året, og at den er flerårig.

Kaffe bliver kaldt en "cash crop", fordi den giver rigtige penge, som Richard kan bruge på tøj, møbler, redskaber eller forbedring af bygninger.

Han dyrker også ris, majs og bønner, som han kan sælge, men afgrøderne bliver mest brugt i husholdningen og til at bespise arbejderne i plantagen.

Ved at være selvforsynende med fødevarer og have både kaffe og kakao er Richard mindre sårbar over for de store udsving i indtægten fra kaffe, som der kan være fra år til år.

Iveth

Hun får tingene til at ske

Iveth føler, at hun har et stort ansvar for sit lokalsamfund. Hun kæmper for, at der bliver bygget nye veje, broer og skoler og kommer projekter til El Coyolar. Hendes familie har været i landsbyen i generationer, og hun kender gud og hver mand.

Iveth er en dygtig organisator. Det gælder både, når det kommer til familiens landbrug, der producerer kaffe, kvæg, majs og bønner, og når det gælder driften af et lokalt spisested.

Iveth er god til at få naboer og myndigheder til at arbejde sammen om at forbedre vilkårene for indbyggerne i El Coyolar.

Sixto

Han er kirkens mand

For Sixto er arbejdet for kirken helt essentielt. Gennem kirken understøtter han beboernes velfærd, og han er med til at skabe et åndeligt og socialt fællesskab i El Coyolar.

Når han besøger de syge, betaler han transporten selv, og han er ofte med, når en afdød bliver sunget ud af sit hjem.

Sixto har været lægmandsprædikant i 30 år, og han er ansvarlig for fem ud af i alt 26 katolske landsbykirker i El Coyolar. De mange evangeliske og katolske kirker i området spiller en stor rolle i opbygningen af befolkningens værdier, motivation og håb for fremtiden.

Når Sixto ikke passer sit kirkelige kald, producerer han kaffe og er medlem af det lokale kooperativ.